Vandets bevægelser i Skildpaddefontænen på Piazza Matteii i Rom




I de vandkunst hvor vandets ydre og indre kræfter begge spiller en væsentlig rolle i iscenesættelsen opstår en ganske særlig sanseoplevelse som kan påvirker tilskuerens bevidsthedstilstand. I Skildpaddefontænen på ’Piazza Mattei’ i Rom fører fire drenge med opadstrakt arm, en skildpadde op til den øverste kumme. Drengenes ene fod er placeret på  hovedet af en fisk, som udspyer en kraftfuld ’vandtunge’. ’Vandtungen’ skaber en kontrabevægelse til drengenes bevægelser, idet strålens kraft overføres til drengenes afsæt med foden idet de rækker skildpadderne opad. Skildpadderne har ikke helt fat i kanten af kummen, og denne usikkerhed omkring skildpaddernes fodfæste markeres af ’den dynamiske stråle’ som gennem sit fald fra øverste til nederste kumme, symbolsk indikerer skildpaddernes mulige fald. Hele skulpturens tektoniske opbygning, bevægelse og spænding fremhæver ’vandtungen’, bl.a. ved at drengene og fiskenes opmærksomhed hviler på den. Den ’dynamiske stråle’ fanger også øjet med sin lange kurve. ’Vandtungen’ og den ’Dynamiske stråle’ er primære gestalter der overvejende er påvirket af de ydre påvirkende kræfter, trykkraften og tyngdekraften. De spiller en overordnet rolle i skulpturens rummelige komposition og trækker linjerne i skulpturens overordnede handlingsplan.


Fontænen har tre former for sekundære gestalter. ’Vandpolypper,’ og hvirvler i vandet, opstår  hvor  ’Vandtungen’ rammer vandfladen, og de er fyldt med inerti. Karrets relative store vanddybde bringer den intense spænding og inerti i vandet til ro, og vandet glider roligt ud over kanten af karret i en ’snoet stråle’. I ’Den snoede vandstråle’ holder overfladespændingen sammen på strålens indre inerti. Den udtrykker indre spændinger, der er kommet
under kontrol. Her genfindes en form for balance, efter at vandet har været i turbulens i kummen. Alle fontænens stråler lander i den nederste kumme, hvor de danner et mønster af ’bølge interferens’. De cirkulære bølger i det nederste kar fremviser vandets viskositet og overfladespænding. Karrets bund skråner svagt i kanten, og bremser bølgerne inden de når kanten, og afvikler på den måde vandets spænding og bevægelse, og udtrykker kontrol og balance. Fontænens former og proportioner er tilrettelagt i forhold til at få vandets kraft til at falde til ro. Det påvirker hele fontænens balance, og får os til at tro på at skildpadderne også genfinder balancen. Vandets sekundære gestalter er i dette tilfælde, i lige så høj grad som de primære gestalter, med til at frembringe en oplevelse hos tilskueren. Fontænen henleder umiddelbart opmærksomheden på de ydre påvirkende kræfter, men den kunstneriske spænding i vandkunsten opretholdes og nuanceres af vandets underspillede indre kræfter. Fontænens kvalitet ligger netop i dette sammenspil mellem de indre spændinger og de ydre kræfter der påvirker vandet. Hvor de ydre påvirkende kræfter taler til vores intellekt gennem den rummelige og narrative iscenesættelse, mens de indre kræfter taler til vores indre følelser i kroppen, gennem den taktile sans.

Det særlige ved en vandoplevelse som denne, er at vores bevidsthed både skal begribe den ydre oplevelse af rummet og den narrative fortælling og samtidig registrere indre spændinger og følelser i kroppen. Denne sammensmeltning mellem det ydre og det indre er mere end voresalmindelige dagligdags bevidsthed, (beta bevidsthed), kan begribe. For at rumme hele oplevelsen springer bevidstheden til en anden tilstand, alfa tilstanden, som er en mere ubevidst tilstand men hvor vi har et større overblik. Alfatilstanden er den tilstand vi kommer i lige når vi er ved at falder i søvn,
lige før vi vågner, når vi slapper af eller meditere. Alfatilstanden er karakteriseret ved at vi er til stede i nu’et. Vi er årvågne afslappede og bevidste. At være i nu’et betyder at vi er i skæringen mellem den ydre og den indre verden. Når vi befinder sig i alfatilstanden flyder informationen frit mellem hjernehalvdelene, og gennemstrømningen i ’corpus colossum er meget større i denne tilstand. Alfatilstanden frigør fantasi og kreativitet og bidrager til inspiration og hurtigere indlæring og bedre hukommelse. Alfatilstanden er en dyb afslappet tilstand hvor vi har 8-12 hjernesvingninger pr. sek. Til sammenligning kan nævnes at vi i beta tilstanden har en normal koncentration og højt stress niveau, og 13-25 hjernesvingninger pr. sek. Teta tilstanden foregår under meditation og drømme vi har  4-7 pr. sek. Delta tilstanden er dyb søvn her arbejder hjernen med 0,5-3 svingninger pr. Sek.

 

Skildpaddefontænen. Fontana delle tartarugne
Piazza Mattei i Rom
Fontænen er udført af Giocomo della Porta og Taddeo Landini i

1580’erne for Hertugen af Mattei.
Bernini tilføjede skildpadderne i 1658 under en restaurering.